torsdag den 27. september 2012


Fredag d. 21/9
Så er der dømt TØSETUR!! J I dag var dagen hvor vi 4 piger skulle se noget vi kender rigtig godt, men som aldrig bliver kedeligt! Noget som ikke kender os, hvor vi kan bruge rigtig meget tid. Noget som findes i massevis, men dog er den samme.. Vi skulle i H&M!! J Vi stod klar til at drage afsted kl. 10, hvor vi tog bussen til et stort center i Katamon. Der var virkelig mange butikker, og vi kunne slet ikke overskue for det første hvor vi skulle hen af, og for den andet hvilken etage vi skulle være på. Men som lyn fra en klar himmel, stod vi foran H&M, og så skulle der shoppes! J Det var super hyggeligt, og virkelig sjovt! For selvom de har meget almindelig tøj hernede, så kunne man også godt se at der er nogen der har en meget anderledes stil, end vi har, men det var sjovt nok at se J Da vi havde shoppet det vi ville, gik vi på café. Det er lidt noget skidt, for jeg er bange for at man kan blive helt afhængig af det der café noget, men Elisabeth, som er den der har gået mest på café i hjemme, siger at det er meget billiger her, end i Danmark, så hvis man skal gå på café, så er det måske lige så godt at gøre det her, som hjemme.. J Da vi kom hjem til drengende, som jo da skulle have herredag når vi skulle på tøsetur, var de nærmest lige stået op, og var i gang med at grille noget af alt det kød de havde købt, for hvis mænd skal hygge, så skal der kød til! Men da de nærmest ikke havde nået noget af det de gerne ville, så forbarmede vi piger os over dem, og lovede at blive indenfor de næste par timer. Da vi jo var tvunget til at være indenfor, så besluttede vi os for at se en tøsefilm, og spise noget frugt og bare hygge os helt vildt! Det eneste problem vi havde, var at hvis man sådan rigtig skal hygge og se film, så skal man gerne sidde med dyner, men det er bare ikke så behageligt i næsten 30 gaders varme – Men så var det godt vi fandt en løsning! Hernede har vi nogle blæsere til hvis det bliver for varmt, og det må man sige at det gjorde med dyne, så dem satte vi til, og så var det helt rart at sidde med dynen over sig J

Så bliver der hygget!

Da vi havde set film gik vi ud til drengende, og hyggede os med dem J Om aftnen havde vi sabbats måltid, men det var ikke helt som det plejede. Margrethe og Peter var nemlig ikke hjemme, da de var på tur med Margrethes søster, niece og nevø, som var på besøg. Så vi skulle klare det hele selv! Det var sjovt selv at prøve at stå for et sabbatsmåltid, for selvom det egentlig ikke er særlig svært, og selvom vi alle havde prøvet at være med mange gange, så vil man bare gerne gøre det rigtig og gøre som vi plejer. Og det gik hvis også meget godt med det hele J
Om aftnen var der pandekager til aftenskaffe, og vi hyggede og spillede i oasen.
En ganske dejlig og hyggelig dag! J
Lørdag d. 22/9
Jeg troede ikke det kunne lade sig gøre, men jo. Selvom man er i Israel kan man godt blive syg – desværre! Så i dag da jeg stod op for at tage i kirke, fandt jeg hurtig ud af at det vist var en dag i sengen L Så min dag har ikke været så spændene. Jeg har sovet, set en film, lagt blog op og sovet noget mere. Hen på eftermiddagen fik jeg det lidt bedre, så Merethe og jeg lavede noget af det vi skulle til gudstjenesten søndag. Om aftenen lavede vi grillede bananer med is til, og så gik jeg i seng..

Så er der gang i bananerne!

Søndag d. 23/9
Endnu en dag i senge. Jeg har sovet det meste af dagen, men fik det bedre til aften. Det har været en ret kedelig dag, hvor jeg egentlig bare har sovet meget, så der er ikke så meget at berette..

Mandag d. 24/9
I dag i skolen havde jeg en ret voldsom oplevelse, der viste mig hvor lidt de her autistbørn har kontrol over dem selv, og at det er en sygdom som får dem til at gøre dumme ting. I dag var vi sammen med en anden klasse, for at lære om Yom kippur. Midt i undervisningen var der en piger som fare op, og løber hen til en lære og river hende rigtig hårdt i håret. Og hun giver ikke slip igen, hun hiver bare rigtig hårdt i håret. Der kommer med det samme nogle af de andre lærer til, og prøver at hjælpe. Lidt efter kommer der en anden af autistpigerne hen, og hun river også i håret på den stakkels lære! De får rimelig hurtig styr på de to piger, men læren har mistet en rimelig stor tot hår.. Det var en ret voldsom oplevelse, for alle ved hvor ondt det gør at blive revet i håret, og så når der står to piger og hiver til, det viser mig bare at de slet ikke har kontrol over hvad det er de gør, og at de ikke har nogen form for medfølelse – Det var ret skræmmende! Men ud over denne oplevelse, gik skolen fint!

Så er der undervisning.

Og matematik..

Og gymnastik..

Mere gymnastik..

Så er der middagsmad, bestående af kuskus og snitzel som de fleste dage.

Og så er vi ude ved cyklerne! J

Da jeg kom hjem fra skolen var dagen som den plejede. Jeg gik lidt tidligt i seng, for jeg var stadig ikke helt frisk.
Bonus info: Der er kun 3 måneder til jul, og 3 måneder til at jeg er hjemme – det er virkelig for mærkeligt!

Tirsdag d. 25/9
I dag skulle vi bare have en halv arbejdsdag herhjemme, for i morgen er det helligdag, igen, og inden en helligdag, har man en halv fridag – de har virkelig nogle mærkelige traditioner hernede! Men det var fint, så kunne vi få gjort noget klar til i næste uge, hvor disciplene kommer J I dag stod den på rengøring, i hele huset! Merethe og Anders i kælderen, Elisabet, Ida og Frederik i køkkenet, og Filip og jeg tog vinduerne. Da vi var færdige omkring kl. 12, spiste vi middagsmad, og slappede af. Ved kaffetid lavede vi vafler, bare fordi vi havde lyst J i aften spiste vi tidlig aftensmad, omkring kl. 17, for i aften ved solnedgang går Yom kippur, og dermed fasten i gang. Yom kippur betyder Den store forsoningsdag, og det er den dag på året hvor jøderne beder om tilgivelse, for de ting de ikke har fået bedt om tilgivelse for når de har begået syndet. Grunden til at det lige er i dag de beder om tilgivelse, er fordi de tror, at det er på Yom kippur at Gud bestemmer om de skal være skrevet ind i livets bog det næste år. Grunden til at jøderne faster på Yom kippur er fordi de bruger alt den tid de har til at bede om tilgivelse, og prøver at gøre Gud til behag. Grunden til at jeg, og de andre volontører, ville prøve at faste var, at det kunne være sjovt at prøve, og for at se om det gjorde noget ved én, og om jeg ville bruge min tid anderledes. Om aftenen havde vi joffiaften som normalt. Det var Tobias, ung medarbejderen, der havde aftnen. Vi havde en slags bibelstudie om Yom kippur – det var fedt at høre mere om, og fedt at lære om en helligdag, som er meget speciel hernede!

Onsdag d. 26/9
Dagens første programpunkt var bibelstudie kl. 10.30. Vi volontører havde snakket om at det var en dag man egentlig skulle bruge med Gud, så det var oplagt at havde bibelstudie. Men vi ville først have det lidt sent, så ville kunne sove lidt længe, så det ikke var så længe vi skulle faste J Da vi havde haft bibelstudie gik vi ned på Hebron road, noget der svare til Dronningens boulevard. Der er nemlig også det særlige ved Yom kippur, at jøderne ikke kører. Hverken jøde- eller araberbusserne køre, og togene køre heller ikke.. Der er helt stille på vejene, eller i stedet for biler er der børn over det hele! Der er børn på cylker, løbehjul, og alt andet med hjul under! Man ser ikke mange cykellister hernede, fordi billister slet ikke tager hensyn til dem, så på Yom kippur er chancen til at cykle. Vi fik fortalt at der er mange børn som kun bruger deres cykel denne ene dag om året, så derfor så alle deres cykler helt nye ud. Det var så mærkeligt at se en vej der plejer at være så befærdet, være så tom! De eneste biler vi så var nogle politibiler (som kun køre rundet for at tjekke op på nogle afspærringer), en enkelt forvirret turist, og nogle få Arabere. Magrethe havde sagt at der godt kunne komme nogle Arabere forbi, for de kan godt lide at køre på Yom kippur, bare for at irritere jøderne, men der var nu ikke så mange J Da vi havde prøvet lidt af hvert på vejen gik vi hjem, for at lave ingenting og slappe af. Kl. 16 gik vi afsted, ude på vejen, ned mod den gamle by, og grædemuren. Da vi kom til grædemuren var der jøder i hvidt overalt! –Jeg har aldrig set så mange mennesker i hvidt før! Det var sjovt at se, og så tænke tilbage på en af de første dage vi var her i Israel, for da vi var ved grædemuren dengang, var alle i sort, og nu var de i hvidt. Vi sad fra omkring kl. 17 til 18, og bare så på de mennesker der var der. Man kunne virkelig se på jøderne at, for dem gjaldt det liv eller død om de fik den sidste tilgivelse. Jeg syntes det ser vildt ud når de beder, men de gik helt amok! De bad så højt, og gyngede vildt frem og tilbage. Kl. 18.07 var fasten og Yom kippur forbi. Det er kl. 18.07 fordi der var solen gået ned, og man kunne se de første 3 stjerner på himlen. De har endnu en sjov tradition på Yom kippur, eller egentlig efter You kippur, og det er at når fasten er forbi, så er der gratis kage og juice til alle! Min mave var ikke helt tilfreds med at starte med kage, for selvom den egentlig smagte fint nok, og selvom jeg ikke var så voldsom sulten, som jeg havde troet jeg ville blive, så blev jeg bare MEGA sulten da jeg først fik noget i maven, og så det lige at starte med sådan en sød chokoladekage, det er altså ikke lige sagen. Heldigvis havde vi planlagt at vi skulle have en falafel inde vi skulle gå hjemad.
Det var dejligt at komme hjem, efter en lidt mærkelig aften. Jeg var rigtig træt, selvom jeg ikke rigtig havde lavet noget, ud over at gå til og fra den gamle by. Min krop var lidt ved siden af sig selv, så hvis jeg gerne vil faste en anden gang, så tror jeg ikke det bliver fra mad, måske nærmere facebook, computeren, fjernsynet eller noget helt fjerde, for det med at faste fra mad, det gør noget mærkeligt ved ens krop! –Men det var fedt at prøve! J

Et ret stort kryds, og der er ikke en eneste bil..

Vi kunne ligge på en ret stor vej, og der skete ikke noget som helst!

Vi spillede lige lidt volley.. J

Det er så busbanen vi ligger på..!

Torsdag 27/9
Endnu en arbejdsdag hjemme. I dag har drengede lavet en sukkot, også kaldet løvhytte, da løvhyttefesten snart starter. Merethe og Elisabeth har bagt en helt masse og Ida og jeg har gjort rent, været på indkøb med Margrethe, og været i sjukken efter pita og havregryn. Det kan godt være jeg nogle gange har syntes det var pinligt at handle f.eks. Cornflakes og havregryn ind hjemme i Danmark, men jeg har aldrig købt å meget på engang som vi har i dag! I supermarkedet med Margrethe fyldte vi 3 indkøbsvogne med mad! I sjukken købte Ida og jeg 100 pitabrød og 4 kg havregryn.. Jeg syntes virkelig jeg har købt meget ind i dag, men det har på ingen måde været pinlig, for hernede er det normalt at købe meget ind ad gange, hvilket det ikke rigtig er i Danmark, så tror stadig jeg vil syntes det er pinligt at købe meget Cornflakes og havregryn derhjemme – Men det var sjovt at prøve at købe så stort ind! J
I eftermiddag har vi bagt nogle småkager til seniorne til en lille indflyttergave, da de er flyttet ind i en ny leglighed. Vi skal over at besøge dem i aften, for vi skal lige nå at se deres nye hjem, inden de skal hjem til Danmark på mandag. Det er underligt at tænke på at deres ophold snart er slut, for vi har alligevel haft noget med dem at gøre, og så skal de bare hjem. Jeg er sikker på at det bliver rigtig hyggeligt i aften for de er sådan nogle søde mennesker! J
















lørdag den 22. september 2012


Lørdag d. 8/9
I dag efter kirke var der total afslapning herhjemme! Det er virkelig skønt at der er tid til bare at slappe af, og nyde at man bare er her! Om lørdagen er alting hernede dødt, eller det er det meste i hvert fald. Vi snakker tit om, at hvor kunne det være fedt, hvis det også var sådan hjemme i Danmark. Hvis man slet ikke havde mulighed for at handle, shoppe, eller noget som helst andet end at tage i kirke, og ellers være hjemme – Men sådan bliver det nok ikke ligefrem.. En ting Peter og Margrethe har fortalt at der er lidt sjovt ved lørdagen, er at om aftenen når sabbatten er over (hernede er et døgn fra solnedgang til solnedgang), så lever hele byen op igen, og det skulle vi da opleve! Så mens drengene tog til fodbold sammen med menigheden, så gik vi piger ned i byen, ned på Ben Yehuda som er gågaden her i Jerusalem, og fandt os en café J Da vi satte os var der ikke rigtig nogle mennesker på gaden. Busserne og togene kørte ikke, og der var egentlig meget stille. Men efterhånden som klokken blev 20.30-21, begyndte der at komme flere og flere folk på gaden, busser og toge kørte igen, og man kunne ligesom bare mærke at helligdagen var forbi. Vi havde det virkelig sjovt og mega hyggeligt, så da vi kom hjem og chillede med drengende, mente de at der måtte være nogen der havde kommet noget i det vi havde drukket, for vi var i så godt humør, og kunne slet ikke lade være med at grine. Og nej, det var ikke fordi der var kommet noget i det vi drak, jeg tror bare det er fordi man bliver fyldt på en helt speciel måde hernede.. Det er ikke så nemt at forklare, men det at man er i Guds udvalgte land, sammen med Guds udvalgte folk, og der er så meget nyt, men at man på en eller anden måde bare føler sig så meget hjemme – Alle de her følelser gør bare et eller andet ved mig, så jeg næsten ikke kan lade være med at smile, og det gør bare at det er KANON FEDT at være her! 
Så er pigerne på café! –og der bliver hygget for alle pengene!


Søndag d. 9/9
I dag skulle vi slet ikke på arbejde, men ind og have vores volontørvisum. Det er sådan at når man rejser ind i Israel, så får man automatisk 3 måneders turist visum, men fordi vi skal være her i 4 måneder, og fordi vi skal være volontører, så skal vi ind på visumkontoret, for at få et stempel i vores pas, der siger at vi gerne må være her i 4 måneder, og at vi gerne må arbejde som volontører. Magrethe havde en aftale med en på kontoret kl. 8, og vi skulle alle med, ikke fordi vi skulle gøre noget, men bare fordi hende damen på kontoret lige skal se om vi nu også er os, og om vi ligner på passet. Inden vi tog afsted havde Margrethe sagt at man aldrig ved hvor lang tid sådan noget kan tage, måske 1 timer, måske 3 timer, man er aldrig rigtig sikker på det der med tider her i Jerusalem. Så vi havde alle tage noget underholdning med i form af bøger J Det tog nu ikke så lang tid som frygtet, efter godt en 1 time, så var i færdige og havde alle fået vores visum – DEJLIGT! J
Vi havde en aftale på Kneeset (Israels regeringsbygning), hvor vi skulle være del af en gruppe der skulle have en rundvisning, men det var først kl. 12, så vi havde lige nogle timer der skulle udfyldes, men det er slet ikke noget problem her i Israel! Magrethe viste os ligklædemuseet, som også ligger i det centrale Jerusalem. Da hun foreslog at vi kunne se det, fortalte hun at det var der Jesu ligklæder var, og at det gratis – så dét skulle vi da se! Da vi så kom hen til det lille bitte museum, var lyset ikke engang tændt, men eftersom at det var gratis at komme ind, var der heller ikke nogen receptionist, så vi åbnede slet museet, altså tændte lyset, og tog et stykke stof af en Jesus figur. Det var lidt sjovt, for sådan noget har jeg virkelig aldrig prøvet før! Men i det vi kom ind på museet sagde Margrethe ”Man kan for resten ikke se Jesu ligklæder, for de bliver kun vist frem med 20 til 25 års mellemrum, men der er billeder af dem..” Så vi kunne slet ikke se de rigtige ligklæder, kun billeder af dem..  Efter vi havde set hvad vi ville, tog vi på café. Jeg er lidt bange for at det godt kunne været noget jeg kunne vende mig til, det der med at gå på café J

Da kl. blev 11 tog vi afsted mod Knesset, og havde vores rundvisning kl. 12. Det var mere spændene end jeg havde forestillet mig, for det der med politik er ikke rigtig noget jeg går op i, men det var godt nok at høre lidt om hvordan de styrer deres land, og hvordan de får det til at fungerer med så mange forskellige trosretninger, og meninger. 
Her er Knesset så.

Da vi kom hjem var dagen bare som normalt.

Mandag d. 10/9
I dag havde vi undervisning ved Torben Mathisen, som er lands sektrær for Ordret og Israel. Han underviste fra kl. 8 til 11, om Guds historie med Israel, Israel som Guds redskab og Det skylder vi Israel. Han var virkelig dygtig! Efter undervisning fik vi noget middagsmad, og derefter slappede jeg bare af med en bog. Dagen kørte ellers bare som den plejer med rengøring, aftensmad, stilletid, husmøde, og hygge om aftnen.

Tirsdag d. 11/9
I dag var det tid til skole igen. I bussen på vej i skole, oplevede vi virkelig at de gamle damer hernede virkelig kan bruge deres albuer! Bussen var ret proppet, men når de skulle af var det ikke noget problem for dem, for de skubbede og maste sig bare frem! Så når vi skal med bussen næste gang, vil jeg lige sørge for at jeg ikke kommer til at stå et sted med nogle gamle damer, for så risikere man at få en albue i siden!
Om aftenen til Joffi aften, havde vi besøg af Zwi og Tal, som er messianske jøder, der fortalte om hvordan de er kommet til tro, og hvordan de oplever det at være messianske jøder, i forhold til deres familier og venner. Det var meget spændene at høre om hvordan deres liv er!
Da de havde delt deres vidnesbyrd, fik vi kaffe, og mens vi sad i vores kære sofaer udenfor, kom vores nabo og bankede på, og spurgte om vi kunne bruge en sofa mere. Vi havde lige siddet og snakket om at vi godt kunne bruge en ny sofa, fordi den ene er ved at gå i stykker, så da hun kom, var det bare helt fantastisk! Gud han giver os virkelig gaver i overflod hernede! Vi er så velsignet!

Onsdag d. 12/9

I dag gik turen til Jeriko! Vi tog afsted kl. 10, sammen med seniorne og nogen fra Israels missionen. Første stop var hos Tass Saada, som er leder af projektet ”Seeds of Hope”. Det er også ham der har skrevet ”Jeg var snigskytte for Arafat”. Først fortalte han sit vidnesbyrd om, hvordan han blev omvendt og hvilke konsekvenser det havde haft for ham. ”Seeds of Hope” har rigtig mange projekter! Vi så b.la. børnehaven for Arabere – Alle projekterne er kun for Araber. Derefter kørte vi ud til den restaurant som hører til ”Seeds of Hope”, hvor vi fik noget lækkert mad J Da vi havde spist kørte vi ud til en vandpumpe, som gør at ”Seeds of Hope” har mulighed for at hjælpe nogen der ikke har mulighed for at skaffe vand. Derefter kørte vi ud til Zakæus hus. Tass havde fået et syn af Gud om hvor huset var, og da han så havde fået nogle arkæologer til at undersøge det nærmere, så mente de at det godt kunne passe. I dag ligger der en kirke oven på huset, men Tass vil gerne rekonstruere Zakæus hus, hvis han kan få lov til det. Næste stop på turen var, det træ hvor man mener Zakæus klatrede op i, for at kunne se Jesus når han gik forbi. Det var et flot træ, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at man ikke kan være sikker på at det lige var det træ, men det betyder ikke så meget når det er et træ man gætter på J Herefter sagde vi farvel til Tass.


Så er der forret, som består af pitabrød, og 5 forskellig slagt dyppelse J
Og hovedret som var, ris, kylling, kartoffelbåde og lidt grønt salat.
Seeds of Hopes vandpumpe, som også er den eneste i Jeriko.

Det er under den her kirke Zakæus hus har lagt.
 Tadaaaa..! Zakæus træ!

Vi kørte ud til det ”rigtige” Jeriko, eller i hvert fald der hvor biblens Jeriko lå. Jeg havde forestillet mig den her kæmpe store by, men i virkeligheden er det bare en lille by, som man kan gå rundt om på 37 minutter. Der var nogle ruiner, men ellers var der ikke sådan helt vildt meget at se. Eller der var en udgravning hvor man mener man har fundet verdens ældste tårn, som sjovt nok ligger i et af verdens ældste byer, som også er verdens mest lavtliggende by, den ligger hele 245 meter under havets overflade. Da vi havde kigget på det vi ville, kørte vi vider ud til et kloster, som ligger på fristelsens bjerg. Klosteret ligger oppe på et bjerg, der ca. har den samme højde og stigning som himmel bjerget. Vi gik det på ca. 15 min, i omkring 35 graders varme. Det var en mega flot tur, men det var virkelig også hårdt! Men udsigten var det hele værd! J
Noget af det ”gamle” Jeriko er i forgrunden og det ”nye” Jeriko er i baggrunden J

Sådan, nu har du også set verdens ældste tårn, i verdens ældste og mest lavtliggende by! J

Udsigt på vej op mod klosteret

Og her er klosteret.

Da vi kom hjem spiste vi aftensmad, havde stille tid, og andagt. Efter andagt da vi sad i sofaerne udenfor kom Frederik med en overraskelse, nemlig PANDEKAGER! J
Det har virkelig været en dejlig og oplevelsesrig dag! J

Torsdag d. 13/9
I dag skulle vi kun arbejd en halv dag, for over middag, gik turen til Tiberias op til discipelskolen. Vi gik i gang kl. 8, arbejdsfordelingen havde Peter og Margrethe klaret helt fint! Vi piger skulle bage pizzasnegle og burgerboller, og drengende skulle gøre rent i det meste af huset J Da vi var færdige med at bage, og drengende havde gjort rent, spiste vi middagsmad, og drog derefter mod Tiberias! Først tog vi bussen til Jerusalems centrale busstation, hvor vi tog med en anden bus. Vi tog hjemme fra Joffi huset kl. 12, og var i Tiberias omkring kl. 16. Da vi ankom hilste vi på disciplene, og programmet for resten af dage var, at vi bare skulle hygge os. Det er noget varmere i Tiberias end det er her i Jerusalem ca. 7-8 grader, så det var slet ikke til at holde til at sove indenfor, så derfor sov vi ude under åben himmel, hvor der var mega mange stjerner! Gud har virkelig skabt en fantastisk verden! 
Så er der gang i bagerriet! J

Så er der gang i bagerriet! J

Drengene burde virkelig gøre noget mere rent! –De ser ud til at nyde det i fulde drag! J

Så er vi kommet til Tiberias – De har en fantastisk udsigt fra terrassen!

Fredag d. 14/9
Dagen startede kl. 6, da vi skulle være klar til afgang kl. 7.30, og vi var 22 mennesker om 3 badeværelser – Når man er vand til 3 om et badeværelse, og man så pludselig er 22 om 3, så skal man være indstillet på at man ikke lige kan komme til når man gerne vil, og at man skal være super hurtig! Men det gik alt sammen, og vi var klar til at køre kl 7.30!
Først kørte vi ud til Tapka, der hvor bespisningsunderet af de 5000 fandt sted. Der var en kirke hvor der var mosaik af de berømte 2 fisk og 5 brød. Nils som er leder på skolen med sin kone Laura, læste op fra biblen for os om underet. 
De berømte 2 fisk og 5 brød
Derefter kørte vi til ”Peters sted”. Det er det sted hvor man mener Peter blev kaldet af Jesus, og det sted hvor Peter blev genindsat efter fornægtelsen (Der hvor Peter møder Jesus efter Jesu opstandelse). Der er bygget en kirke på nogle klipper for i biblen står der noget med at man skal bygge kirken på klippen, og et andet sted bliver Peter kaldt for klippen.

Her er kirken på Peters sted, og som i kan se, er kirken bygget på en klippe, og hvis man vender hoved væk fra kirken….

Så ser man ned mod den strand hvor det menes at Peter mødte Jesus første gang, og hvor de mødes efter Jesu opstandelse.

Herefter kørte vi til parken ”Banjas”. Vi gik igennem ”Banjas” for at komme til Caesarea Filippi. Caesarea Filippi er en by opkaldt efter Herodes den stores søn, Filip. Herodes den store havde 6 sønner, men 3 af dem prøvede på at slå ham ihjel, men han kom dem i forkøbet. De 3 sidste af hans sønner var Filip, Arkelaos og Herodes Antipas. 

Et mega flot vandfald vi så på vej gennem parken!

Nils er en naturens mand! –Så da vi kom forbi nogle kaktus frugter, så skulle vi da lige smage! J

Frugten smagte overraskende godt! Og en del bedre end det ser ud J

Da vi havde spist middagsmad i det grønne, kørte vi til Nimrod-fæstningen, som er nogle ruiner af en gammel borg/fæstning, bygget af nogle sultaner, for at de kunne beskytte sig, hvis der kom korstoge.

På vej op.

Og udsigten – Wow!

Den første søde rotte jeg nogensinde har set – En klipperotte J

Det kan godt være de tidsler vi har der hjemme stikker, men de her kæmpe-tidsler må virkelig stikke! –Så pas på Elisabeht! J


Efter vi havde vandret rundt i ruinerne, kørte vi vider til en McDonalds, for at få en is, og ikke så langt derfra var Jordanfloden, hvor der var mulighed for at bade, eller bare dyppe tær. Da jeg satte mine fødder i, gik der ikke lang tid, før der var 5-7 fisk, som begyndte at spise de døde hudceller på mine fødder! Det føltes virkelig mærkeligt, men det var også ret sjovt! J
Vi var hjemme i Tiberias omkring kl. 16, og jeg skulle hjælpe med aftensmaden. Vi skulle have sabbat måltid, og derfor gik vi i gang næsten lige med det samme. Da vi havde spist og ryddet op, var der lovsang og aftenshygge. Igen sov vi ude om natten, og igen var det fantastisk at falde i søvn til synet af stjerner! J

Lørdag d. 15/9
I DAG HAR VI VÆRET I ISRAEL I EN MÅNED! –Hvor er det bare vild, og helt uforståeligt! På den ene side er der sket så meget, da den anden side går tiden bare så hurtig hernede! J
I dag kunne vi sove længe, da der ikke var andet program end hvad vi selv lavede. Men selvom der var mulighed for at sove længe, var det ikke mange af os der kunne gøre det, for om morgenen når det først er blevet lidt lunt, så kommer fluerne! Vi var blevet advaret om aftnen, men jeg troede ikke det var så slemt! Men af ren stædighed blev jeg liggende fra kl. 7 da den første flue kom, og til kl. 8.30, hvor jeg var ved at få flip! Men det var også på tide at komme op, så vi kunne blive færdige til at komme til Geneseret sø og bade! Da vi havde spist morgenmad og smurt madpakke tog vi afsted. Vi gik fra Tiberias og ned til søen, en tur som tager omkring 1 time, afhængig af hvilken rute du tager/finder, for de disciplene var ikke helt enige om hvilken vej vi skulle gå, så den endte med at vi delte os i 2-3 hold, og så måtte vi bare se hvem der kom først J Det gjorde mit hold ikke, men det var en go tur, og det er virkelig nogle søde og åbne folk, som er super nemme at snakke med J Da vi kom til stranden, som egentlig bestod ad grus, badede vi og tog sol –SKØNT! Da vi ville hjem igen omkring kl. 15, var vi nogen der tog en bus, mens en lille gruppe inklusiv Elisabeth, var så friske at gå hjem. Det skal lige siges at hele vejen ned til stranden havde det gået godt nedad, og de skulle dermed gå opad hele vejen hjem! Men det var frisk gjort! J Resten af eftermiddagen slappede vi af, og så spiste vi aftensmad. Vi tog bussen hjem igen kl. 19.30, og var hjemme i Joffi huset kl. 22.30. Det var rigtig hyggeligt at besøge dem, men ude godt, hjemme bedst! J

                                                                 Så bliver der badet!






Søndag d. 16/9
I dag var igen en almindelig arbejdsdag, men det var et lidt træt og fjollende arbejdshold der tog afsted i dag! Det gik fint med at male, og det var super hyggeligt! Nogen gange er tingende bare lidt sjovere når man alle er lidt trætte, og man ikke rigtig kan andet end at grine lidt af det hele J Da vi kom hjem skulle der vaskes biler! Både Onslow (Den bil vi bruger når vi skal male) og Bumle (Vores minibus). Da de var rene og skinnede som nye, slappede vi af. Resten af dagen skete der ikke det vilde, men det har været endnu en dejlig dag! J

Mandag d. 17/9
I dag har vi fri, fordi det er Rosh Hashanah, som er hebraisk og betyder nytår. Så godt nytår til jer derhjemme!! J
Rosh Hashanah er fra solnedgang søndag til solnedgang tirsdag, så hele mandag og tirsdag fejre man nytår. Dagen startede med at vi bagte bolle, knækbrød og pandekager. Fra kl. 11 til 12 havde vi husmøde, og efter middagsmad, tog vi på en tur som Peter havde arrangeret for os J Først tog vi til Ein Zataf, som er et sted, hvor der er nogle haver, som bliver vandet af nogle naturlige kilder. Kilderne bryder frem inde i nogle klippe huler, som vi selvfølgelig skulle ind i! Vi var blevet informeret om at vi skulle tage tøj på, som måtte blive vådt, og at vi skulle have skiftetøj med. I den første hule var det ikke nødvendigt, for det nåede os kun til anklerne men det var fint, for vandet var iskoldt! Vandet var ikke særlig meget højre i den anden grotte/hule vi var inden i, men vandet var mindst lige så koldt! Men det var helt rart at prøve at mærke at ens hud var koldt, selvom det var midt på dagen! Da vi havde set de huler vi ville, gik vi op til Bumle igen. Haverne og kilderne lå rimelig lavt i forhold til hvor vi holdte med bilen, så det gik meget nedad da vi gik ned til kilderne, og dermed også meget opad da vi skulle op til bilen igen, men det var en go tur, men en flot udsigt! J Da vi kom op, fik vi os en is, inden vi tog vider. De næste kilder vi skulle ud til lå i området ved  Ein Kerem, som er den by hvor Johannes døberen er født. Her var vandet også koldt, og det var meget dybere! Vi var inde i 2 huler/grotter, og det sted hvor vandet var dybest, gik det mig til lige over brystet! Det var virkelig koldt, og virkelig sjovt! Da vi havde været i begge huler, og vi skulle vider, skiftede vi tøj, og hoppede ind i Bumle. Vi kørte til en skov hvor vi kunne grille vores mad og hygge os. Så skulle man tro at turen var slut, men nej! Vi skulle videre ud og finde månen! Det er meget skørt og meget svært at forklare, men jeg prøver lige alligevel J Hvis man skal følge den bibelske kalender, altså gøre det sådan som Gud vil vi skal gøre, så kan man ikke regne ud hvor mange dage der er i en måned. Man kan heller ikke regne ud hvornår året slutter. Grunden til at vi skulle ud og finde månen er at, de sidste 2-3 dage i en måned kan man ikke se månen. Den er helt væk! Og det er et tegn på at en ny måned snart begynder. Man går ud og finder/kigger efter månen, for at finde ud af hvornår måneden starter. I aften da vi kiggede efter den, kunne vi se 3 % af månen, dvs. at det er den første dag i måneden tirsdag, for her går dagen fra solnedgang, til solnedgang, Hvis månen er mindre end 3 % har man ingen chance for at se den. Men det her sker hver måned, det med at månen forsvinder. Så den måde man finde ud af at der starter et nyt år på er, at når rugen er klar til høst. Så hvis der er gået 12 måneder, og rugen ikke er klar, så sætter man lige en måned mere ind, så man har 13 måneder på et år, for at få det til at passe med rugen (Det er noget med at det med at sætte en ekstra måned ind, ikke er helt efter biblen, men det er sådan man gør). Grunden til at det skal passe med rugen er at Gud selv har sagt at de skal være en fest i den første måned, hvor man ikke kan undvære rug. Alt det her er noget en af Margrethe og Peters venner har fortal, og det var også ham og hans kone der inviterede os til at været med til at finde månen. Det var mest for hyggens skyld, men det var nu også meget sjovt at få historien med om, hvorfor man gør det J


Så er vi på vej ned til de første huler.

På vej ind i en hule.

Inde i en hule..

Man er så fin med pandelampe! J

Da vi havde set de første huler, skulle vi da lige have en is J

Et andet sted, i nogle huler med lidt mere vand J

2 glade tøser, i noget ret koldt vand!

Ihh hvor vi hygger! J

Så skal der grilles og det styre grill- mester Filip! J

En smuk solnedgang!

 Vi kigger efter månen  og vi fandt den!!

Da vi kom hjem hyggede vi os med at spille, indtil vi var sengeklar J


Tirsdag d. 18/9
Endnu en fridag – dejligt! J Jeg har sovet længe, skrevet blog, og ellers bare hygget mig og slappet af sammen med de andre J Om aftnen fik vi besøg af et par, som kom til aftensmad, for at forklar hvad det var vi spiste, og hvorfor vi gjorde det. Det er sådan at når det er Rosh Hashanah, så spiser man nogle forskellige ting, for at mindes forskellig ting, eller ønske noget for det kommende år. Man spiser f.eks. æbler med honning fordi man ønsker et sød og godt år. Man spiser rå rødbeder for at holde fjender væk osv. Det var meget spændene at høre om, for i skolen er børnene blevet undervist i det, men jeg har ikke rigtig kunne forstå andet, end at de billeder vi fik vist, var ting man spiste til Rosh Hashanah, så det var fedt at lære! Herefter fik vi noget rigtigt mad, og senere kaffe.

Onsdag d. 19/9
I dag efter skole, skulle Merethe og jeg til møde med den danske præst Jakob, kirkevolontøren Kris og Kristina som er en af Israelsmissionens volontør. Merethe og jeg har sagt ja til at være med til at planlægge den gudstjeneste som vi skal have søndag, i Jerusalems ugen (Det er en uge hvor folkene fra discipelskolen er på besøg hos os her i Jerusalem, og hvor vi har et helt andet program, da besøget tæller som en af vores ture, da vi skal rundt og se en masse forskellig ting). Vi var ret spændte på om vi ville kunne finde hjem til præsten fra skolen af, for hverken Merethe eller jeg er særlig gode til at finde rundt, og slet ikke i et andet land! Men Peter havde printet et kort ud til os, og det gik over alt forventning! Vi fandt derhen uden at gå forkert en eneste gang!! –Det lyder måske dumt, men det var virkelig en sejr for os begge to! J Da vi skulle hjem tegnede Kris et nyt kort til os, så vi kunne finde hen til toget, og igen kørte det bare for os! J Da vi kom hjem spiste vi aftensmad og havde stilletid. Kl. 20 fik vi besøg af en Felix gruppe, som lige kom forbi en times tid, for lige at se hvad vi lavede og for at høre lidt om Ordet og Israels funktion hernede. Det var lidt sjovt, for Camilla Visby (En Merethe og jeg gik på efterskole med første år), var med sin svigerfamilie hernede, så det var lidt sjovt lige at snakke med hende igen J Da de var taget afsted igen, hyggede vi os bare som vi plejer J

Torsdag d. 20/9
I dag var jeg i suppekøkken med Elisabeth og Filip. Der var ikke så meget at lave, for de grønsager de havde fået at vide ville komme, kom desværre ikke L Men selvom der ikke rigtig var noget at lave mad af, så har Lassi, som er kok, en fantastisk evne til at lave en masse lækkert mad, af ingenting! Han er virkelig blevet velsignet med en evne, som kommer til sin fulde ret i det køkken! Det er så dejligt at se! J Da vi fik fri kl. 12.45, tog vi ned på sjukken for at købe en masse frugt! Vi købte bananer, ferskner, mangoer og vindruer – SKØNT! J Eftersom vi havde tidligt fri, kom vi også tidligt hjem, så der var en masse tid til bare at gøre hvad vi ville inden aftensmad, så da rengøringen var klaret satte jeg mig med guitaren. Det er ved at være længe siden, men jeg har gået til guitar, men har desværre ikke fået holdt det ved lige, men hernede har jeg fået lidt lyst til at spille igen, så det gør jeg J Der er en guitar hernede, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for at lade være J Da det blev tid lavede Merethe og jeg aftensmad, og derefter kørte dagen bare som det plejer J