Fredag d. 17/8

I dag kunne jeg sove længe. Der var først program på fra kl. 14. Men fordi jeg sov udenfor, sammen med de andre, vågnede jeg ret tideligt (omkring kl. 8), fordi der kom en skraldevogn. Som nabo har vi en hund som gør rigtig højt, og rigtig meget! Specielt når der sker noget på vejen, enten at der køre en bil eller der går nogen, så da skraldevognene var her, så gik hunden ellers i gang med at gø. Men i stedet for at irriterer mig over at jeg ikkekunne sove mere, så læste jeg lidt i min bog J Omkring kl. 10 gik vi op og tog noget morgenmad, derefter spillede vi og hyggede os i oasen. Inden vi tog afsted kl. 14, så tog vi lige lidt frokost. Det har været noget super lækkert mad vi har fået hernede, og dermed også nogle super lækre rester vi har spist til frokost! Det eneste man skal gøre er at åbne køleskabet, og så tage lige det man gerne vil have, og så spise det – hvor nemt kan det være? J

            Så er vi klar til at tage afsted!             

Kl. 14 tog vi mod det! mere centrale af Jerusalem. Vi tog en Israelsk bus, der er nemlig både Israelske og Arabiske busser herned, de har ikke helligdage de samme dage, og de kan ikke rigtig enes om noget, så derfor har de hver deres busser. Vi stod af i nærheden af det suppekøkken hvor vi kommer til at arbejde, så i lige kunne se hvordan vi finde frem til køkkenet. For at komme vidre, skulle vi igennem et KÆMPE frugt marked! (Sjukken= marked, både på Arabisk og Hebræisk)

                                           Velkommen til sjukken!

Aldrig før har jeg set så meget frugt, på så lidt plads, der var fyldt af mennesker – Det var virkelig en oplevelse for sig selv! J Ud over at være på frugt marked, så var vi inde i en Etiopisk kirke, i Den gamle by, i gravkirken, ved grædemuren og på et ”almindeligt” marked i den gamle by.

                                                       Den etiopiske kirke udefra

                                                               Den etiopiske kirke indefra

Damaskusporten ind til Den gamle by, hvor der er et stort marked marked dagen inden sabbatten starter, altså fredag.                  

                                          Vi sidder udenfor Den gamle by, og slapper af i skyggen

                                           Gravkirken udefra

                                                Inde fra gravkirken - der hvor korset stod

 

                                           Grædemuren. Kvinder til højre, mænd til venstre

Efter vi havde vandret rundt i 5 time, så skulle vi også lige gå hjem, for om fredagen begynder sabbatten for jøderne, og dvs. at de Israelske busser ikke køre efter kl. 18. Men selvom de 4-5 km der var hjem var lidt hårde, så var der også ind i mellem nogle fantastiske udsigter. Vi var hjemme igen lidt over kl. 20, hvor vi så holdt sabbat/sabbats måltid sammen hvor vi delte brødet og vinen med hinanden. Og derefter kom der så ”rigtig” mad på bordet. Under måltidet kom der nogle ortodokse jøder og bankede på. De ortodokse jøder går meget op i at leve rigtigt. De følger buddene fra det gamle testamente så godt de kan + alle de bud eller forskrifter, som deres rabbier har lavet, eller tolket ud fra det gamle testamente, men i hvert fald så kom der nogle stykker da vi spiste, og spurgte om der var en af os der ville gå med hjem til dem, for at tænde deres elektriske lys (Eller de snakkede fransk, så ved ikke helt hvad de spurgte om, men der har flere gange været nogle forbi en sabbat, fordi de skulle have hjælp med lyset), så Peter gik med, og ganske rigtigt, da han kom hjem, havde de bare haft brug for hjælp til at tænde lyset. Et af de bud der er for de ortodokse jøder er, at de ikke må bruge kontakter på en sabbat, så de må ikke se fjernsyn, de må ikke tænde eller slukke lys osv., det var også derfor de bankede på da de kom, og ikke brugte ringeklokken. Det var meget specielt at opleve at de kom, det virker så overdrevet med alle deres regler, men på den anden side, så kan man kun respektere dem for at de lever deres tro fuldt ud, og ikke er bange for at vise hvad de tror på.

Sådan ser mange af de ortodokse jøder ud, de er ikke bange for at skille sig ud, med en anderledes påklædning

Som en del af det at fejre sabbat her i Joffi huset, høre det sig til at der er noget lovsang, andagt og kaffe efter aftensmaden.

Dagen i dag har været fyldt med helt vildt mange nye indtryk og oplevelser – det har været en rigtig god dag!

Lørdag d. 18/8

I dag er det jødernes helligdag, dvs. at vi også holdte helligdag. Her i Joffi huset bruger man lørdagen på at gå i kirke, slappe af og om aftnen er der fodbold med den messianske menighed (En messiansk menighed er en kristen jødisk menighed, som er det hernede, som minder mest om den danske folkekirke i trosopfattelse). Vi tog til gudstjeneste kl. 10, i den messianske kirke, den som ligger på 5. sal. Selvom det er den her kirke der minder mest om den danske, så er de stadig meget forskellige i opbygningen. Herned er man i kirke fra kl. 10 til kl. 13. Først er der velkomst, så høre man om hvad jøderne for at vide i deres synagogen den lørdag, så man kan snakke med dem, også om hvad de har hørt, så er der lovsang, så beskeder, og til sidst, efter 1 time og 3 kvarter, går præsten så i gang med sin prædiken, over 2-5 vers i biblen, som så vare i 5 kvarter. Det er bestemt noget man skal vende sig til! Det er virkelig lang tid at skulle koncentrer sig, når jeg er van til en prædiken på 13 min. Men en af grundene til at det hele tager lidt længere tid, er fordi de først siger noget på hebraisk og så bliver det oversat til engelsk, så bliver der igen sagt noget på hebraisk og så bliver det oversat osv. Så egentlig er prædiken jo ”kun” 35-40 min J Men det var en rigtig godt præst, og han havde noget fornuftig at sige så det var meget fint. Efter prædiken var der en kort bøn, og så var der kirkekaffe med pitabrød og humus – MUMS! J.

Her i Israel er det mest normalt at der er altergang én gang i måneden eller én gang om året, hvor brødet og vinen bliver sendt rundt mellem stolende, for de har ikke noget alterbord – det er en af de ting jeg kommer til at savne hernede, for mig har jeg ikke rigtig været i kirke uden altergang og uden velsigelsen, jeg prøver at huske på Magrethes ord om at man skal undre sig, i steder for at irriterer sig! J
Da vi kom hjem fra kirke, chillede vi lidt i vores oase, spise noget aftensmad og tog til fodbold kl. 19. Vi piger sad bare og hyggede, men drengende var meget aktive og spillede med de andre fra menigheden. De plejer at spille til det bliver mørkt og så lidt mere hernede, så da kl. var ca. 21, var kampen slut, og vi tog hjem.
Da vi kom hjem fik jeg skypet med Thomas og Karina – Ihh, hvor var det SKØNT at se og høre dem igen! Selvom der kun er gået 4 dage siden jeg så dem sidst, så er der bare sket så meget siden!

                                         Drengende spiller fodbold med nogle fra menigheden...

                                         ... Mens vi piger hygger os på en helt anden måde! :)

Søndag d. 19/8

I dag var det den første arbejdsdag! Jeg var ude og male hos en enke med 2 børn, lige nu bor der så 3 ekstra børn hos hende, fordi hendes søster og hende mand er på ferie, så deres børn bor hos deres moster. Kl. 8.00 var Elisabeth, Filip og jeg klar til at komme i gang, så da Jakob (En af medarbejderne) kom, fik vi lige en hurtig intro til skuret, hvor alle maler ting står, da vi havde fået læsset bilen med det vi skulle bruge, satte vi os ind, og bad for dagen. Så kørte vi derud, slæbte alle tingende op på 5 sal, og hilste på familien. Vi startede med at se lejligheden an, og så gik vi ellers i gang. Elisabet og jeg gik i gang i børneværelset. Først skrabte vi alt det løst puds og maling af vægende, så spartlede vi alle hulle, og dem var der mange af, så da spartlen var tør pudsede vi, og til sidst malede vi. Og da det var et børneværelse skulle der noget farve på, så det blev en lysegrøn/limegrøn, som børnene var helt vilde med! De ville så gerne prøve at male, men det var ikke lige planen at de skulle hjælpe til, men så brugte de bare rigtig meget tid på at snakke med Jakob, for han er den eneste af os der var med, som kan hebraisk. De snakkede og snakked, de ville vide alt muligt om os, og de syntes det var evigt sjovt at sige Elisabeth og Lene J Der var ikke særlig meget plads inde på det lille børneværelse, så da en af de små drenge lige skulle klemme sig forbi et sted, satte han sin hånd mod en nymalet væg, og da han kiggede på hans hånd, kunne vi se frygten i hans øjne! Det så ud til at han var rigtig bange for hvad han mor ville sige når hun så det, så vi skyndte os at tage en klud og tørre det væk, og derefter var de alle lidt mere forsigtige med, hvor de lige stødte mod en væg.
Da vi skulle have frokost, satte vi os i en lille park ikke så lange derfra, og spiste. Madpakken bestod af brød, humus, annanas, majs og tun – Det er virkelig lækkert! Men de andre siger at efter en måned med det til frokost næsten hver dag, så er man træt af det, men det skal i hvert fald komme på en prøve, for lige nu, så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke er blevet præsenteret for det før!J Efter middag malede vi lidt mere før vi begyndte at rydde op. Vi var hjemme igen omkring kl. 15.

                                                        Lækker frokost i parken.

Kl. 17.15 gik Frederik og jeg i gang med aftensmaden, så spiste vi, og kl. 19 var der stille tid. Efter andagten kl. 20, hyggede vi os i oasen, og jeg skypede med mor, far og morten inden jeg gik i seng – Dejligt!. Endnu en skøn dag i Jerusalem!