søndag den 9. september 2012


Søndag d. 2/9
I dag var skemaet ikke helt som det plejer. I stedet for at arbejde, stod den på undervisning af Anders Aagard som arbejder som ungdomssekretær i Ordet og Israel. Emnerne var: David, Jesus som præst og Jesus som konge. 3 super spænende emner, hvor der selvfølgelig var en rød tråd igennem det hele J Det var fedt først at få en masse viden om David, og få udvidet sin viden om hvem han var, og hvad han var for en mand! Vi lærte også en del om Jerusalem og Jerusalems historie. En af de ting som undrede/forbavsede mig mest var, at Anders fortalte at Jesus egentlig ikke kunne ofre sig selv for os, og så blive modtaget af Gud som et ”gyldigt” offer, fordi han ikke var af præsteslægten, altså at han ikke var Levit, så derfor måtte han egentlig ikke offer til Gud, men fordi David var ”Præst for evigt på Melkisedeks vis”, og det gik vider i slægten til Jesus, kunne han offer sig selv for os! Det er lidt indviklet, men jeg vil meget gerne prøve at forklare det engang når jeg kommer hjem, hvis der er nogen der vil vide mere J I hvert fald var det utrolig fedt at høre på Anders, og han er virkelig dygtig! Så hvis der er nogen der mangler en til at undervise, enten i missionshuset eller til IMU er han et godt valg! Undervisningen foregik her i Joffihuset, og det var sammen med seniorne. Vi startede kl. 8.00 og var færdig kl. 11.45, hvor Anders skulle med en bus til lufthavnene i Tel Aviv, for at komme hjem til Danmark igen.
Da undervisningen var slut spiste vi middagsmad, og derefter tog vi volontører på Israel museet. Elisabeth har været i Israel før, og hun havde inden tiden sagt at det ikke var super fedt, undtagen en miniature model af Jerusalem. Men vi havde hørt fra Martin og Rebekka (Dem så var her tidligere og besøge os), at der var en super udstilling om de ortodokse jøder, så vi skulle da ind og se det, nu vi er her i Israel. Så vi kørte afsted, og det endte med at være super spænende! Vi så ikke alt på museet, men det vi så, var rigtig godt! J
Her opbevares dødehavsrullerne, nogle ruller som blev fundet i 1947 af en fårehyrde ved navn Muhammed edh-Dhib. 

En miniature model af Jerusalem, som den så ud for 2000 år siden


Et oliventræ, som der er en del af her i Jerusalem

Lidt tættere på..

Et sjovt stykke kunst, som også var på museet

Noget af det tøj som de ortodokse jøder bruger

Vi kunne se til Knesset (Regeringsbygningen), fra museet. Det er den store klods i baggrunden.

Da vi kom hjem kørte skemaet som sædvanligt med rengøring, aftensmad, stilletid og andagt.

Mandag d. 3/9
I dag har været en meget almindelig dag med maler arbejde, rengøring, aftensmad, stilletid og husmøde. I stilletiden startede jeg på en ny bog, nu hvor jeg er færdig med den som jeg har låne af moster – for resten var MEGA god, tak moster! J Men den bog jeg er startet på er en serie om Ziron – altså Jerusalem, er rigtig god! Det er dejligt for en læsehest som mig, og flere af de andre, at der er 3 kvarter hver dag, hvor vi har mulighed for at sidde og læse, og fordybe os en god bog! J Til husmøderne får vi nye gloser på hebraisk, som vi bla. Kan bruge i skolen. I den her uge skal vi lære tallene fra 1 til 10, og hvordan man siger ”hvad hedder du” og ”jeg hedder.. ”. –Det er virkelig kanon at lære nogle ord, så vi bedre kan begå os hernede. Men det er virkelig et svært sprog, både fordi de ikke bruger de samme bogstaver som vi gør, men også fordi de har ord som man skal bruge hvis man snakker med/til en pige, eller med/til en dreng, så der er virkelig meget man skal huske, hvis man skal kunne snakke til folk. Det eneste der er nemt at huske er, at hvis man snakker til en større forsamling, og der så er et hankøn imellem, så skal man snakke i hankøns form, for hernede er de lidt, eller faktisk meget, mandschauvinistiske! Men det er også en af de ting der gør, at det er sjovt at være i en anden kultur, for det er noget HELT andet end i Danmark hvor alle skal være lige. Da Anders havde været her, havde han haft noget dansk lakrids med, som vi nød til husmødet J

Tirsdag d. 4/9
I dag har jeg været på skolen igen – og det har været den bedste dag ind til vider! Vi havde både natur teknik/biologi/se på dyr, i hvert fald så kiggede vi på dyr, og børnene fik lov til at røre ved dem, og de var helt oppe og køre over det! J Vi var også ude og cykle, eller det vil sige, vi cyklede rundt på et lukkede område, hvor der var stregede op, så man kunne cykle rundt og lære færdselsreglerne, men det er ikke noget de autistiske børn kan koncentrere sig om at lære, så de cyklede bare rundt som de ville J
Til aftensmad havde vi besøg af nogen fra Israelsmissionen, som også blev der til Joffiaften. Efter aftensmad og stilletid, fik vi besøg af Bente Jonas, som er en jødisk dame, som skulle fortælle om kvinder i jødedommen. Hun snakkede i næsten 2 timer, og selvom det var spænende, så var der en del ting, som vi havde hørt før. Men det er altid godt at blive klogerer, og specielt seniorene havde rigtig mange spørgsmål til hende, som hun svarede på med glæde. Det var fedt at møde en jøde, som fortalte om sit liv, og hvordan hun lever! J

Onsdag d. 5/9
Efter arbejde, for mig skolen, skulle vi volontør og Tobias mødes ved bibelbutikken, hvor Frederik arbejder om onsdagen, kl. 17. Da vi alle var der, og Frederik havde fået fri, skulle vi ud og spise (Vores fødselsdagsgave til Ida var, at vi gav hende en middag, sammen med os andre J ). Det er Tobias der er mest kendt her i Jerusalem, så det var ham der viste vej til en restaurant. Det var super hyggeligt med en aften hjemmefra, hvor vi bare var os selv, og hvor ingen af os skulle tænke på at lave mad, vaske op, eller noget som helst andet, end bare at hygge os! Da vi havde spist, var vi i en vandpibe butik, som Tobias havde snakket meget om. Efter det, tog vi på en vandpibebar, og hyggede vider J Da vi kom hjem var vi alle klar til at slænge os i sofaerne i oasen, og hygge os endnu mere! Efter en dejlig dag, var det skønt at komme i seng, og bare nyde at være i Israel, og tænke tilbage på en dejlig dag, med nogle skønne mennesker! J

Så bliver der spist og hygget! J

Vi var lige forbi en friluftsbutik, da Tobias gerne ville have en ny rygsæk, hvor vi også fandt disse flotte hatte :)
Så var vi på Habibi, også kaldet vandpibebar J

Torsdag d. 6/9
I dag havde vi tidligt fri fra arbejde, da det er torsdag (Fredag i DK), så da vi havde fri gik Elisabeth og jeg ned og købte vandmelon og vindruer hos den lokale købmand. Frugten hernede er meget bedre end derhjemme, så vi skal nå at spise så meget vi kan nu, for om et par uger er frugt sæsonen desværre slut L Men vi nyder det så længe vi kan! J Det er skønt at vi kan sidde og snakke om at vi gerne vil have vandmelon, og efter 15 min kan vi have været nede og købe det, og sidde i vores dejlige oase, og nyde en dejlig saftig vandmelon! J -Det kommer jeg virkelig til at savne helt vildt!
Efter aftensmad var det planen at vi skulle have besøg fra en 9. klasse fra Klippen, som er Silkeborg kristne friskole, som er i Israel på studietur. Det var planen at de skulle komme kl. 19, men da de ikke var kommet kl. 19.30, tjekkede Peter lige sin mail, for at se om han havde misforstået, det var der ikke, men de blev nød til at aflyse deres besøg, fordi de havde bøvl med den bus de havde lejet her i Israel. Det var virkelig ærgerligt for dem at de ikke kunne komme, for vi skulle have fortalt dem om hvad det er vi laver, og de skulle have set nogle små film. En ting som de også gik glip af var saltkringler og sodavand, men lige på det punkt gjorde det os ikke så meget at de ikke kom, for så fik vi saltkringlerne for os selv! J
Eftersom de ikke kom kørte vores aftenprogram som det plejer med stilletid, andagt og afslapning J Efter andagten satte drengende sig til at spille Vest (Et kortspil), og vi piger satte os ud i oasen og snakkede, det var super hyggeligt! Det er så fedt at vi piger har det så godt sammen – Takker Gud for at det lige præcis er os 4 piger der er på vores hold! J

Fredag d. 7/9
I dag er en fri dag, men på en fri dag, kan vi jo ikke bare sidde hjemme og slappe af, når vi er i Israel, så i dag gik turen til Betlehem J Dagen startede med pandekager, som Tobias havde lavet, efter han og Filip havde været på en frisk morgen cykeltur. Efter vi havde spist morgenmad tog vi volontører afsted mod Betlehem med en araberbus, for Israeler har ingen adgang i Betlehem, da det er palæstinensisk område. Hvor om alting er, kørte vi til Betlehem, hvor vi så ville prøve selv at gå rundt til de ting vi kunne, i stedet for at starte med at tage en taxi. Da vi stod af bussen, stod der nogle taxi chauffør og ville sælge os en samlet pakke, så vi kunne komme rundt og se alle de ting man nu engang skal se når man er i Betlehem, men eftersom vi havde besluttet os til selv at gå lidt rundt, eller det vil sige, det var mest os piger der gerne ville det, afviste vi deres tilbud, og spurgte om vej i stedet for. Da vi så havde gået lidt, kom taxi chaufførende efter os, og fortalte at vi var gået forkert. Dér indså vi, at vi ikke er Israelere endnu, men turister, som har brug for hjælp til at finde rundt i byerne i et land, hvor de ikke har særlig mange vejskilte! Så det endte med at vi fik pruttet taxi prisen ned på 40 Niz (Shekel) pr. person, for 3 timer (1 Shekel = 1,5 Kr.), så det var en okay pris J Vi startede med at se fødselskirken. Det var en lidt speciel oplevelse, for selvom det var fedt at være der, så er det også bare så ærgerligt, at der er kirker over alt. Men uanset hvad, så er det fedt at være li på det sted, for Jesus blev født! J





Fødselskirken udefra.. 

Merethe på vej ind i kirken. Det er en meget lille dør, så der ikke kan komme dyr ind.. 
Kirken indefra. Der var utrolig mange mennesker! Det er lidt urealistisk at det er her Jesus blev født, fordi der er så meget pynt, og fordi det er så overdrevet med alt det guld! –Men det er fedt at vide at man har været lige på det sted! J

Da vi kom ud fra kirken stod senioren der, så dem skulle vi da lige hilse på J

Da vi havde set kirken kørte vi vider til Mælkegrotten, hvor der også er bygget en kirke. Grunden til Mælkegrotten er at, man mener det er der Maria tabte noget mælk, da hun ammede Jesus. Grunden til at vi ville se den var, at vi alle syntes det var virkelig, virkelig skørt, at der er gjort så meget ud af at Maria tabte lidt mælk.. J
Os alle 7 i indgangen til Mælkegrotten/kirken J
Et af de mange billeder af Maria med Jesus inde fra kirken.

Efter Mælkegrotten kørte vi ud til hyrdernes mark, hvor de lå med deres får, da englene kom det glædelige budskab om Jesu fødsel. Det var fedt at stå og forstille sig hvordan det havde set ud! Der var selvfølgelig også en kirke, som vi lige kort var inde og se J

På vej ned mod marken/markerne.. J Der er nogle gamle ruiner, som man mener, er fra et gammelt kloster.. 
Udsigten ud over markerne, hvor man mener hyrderne lå – Det var rigtig flot!
Som sagt er der også en kirke, her er den så udefra, sammen med Frederik J












Og indefra..

Som sidste punkt på turen, tog vi til Herodion, som er en kæmpe borg/palads, som er bygget af Herodes den store, ham som regerede da Jesus blev født. Det er kæmpe stort, og for at skræmme sine fjender, byggede han selv noget ekstra på det bjerg, hvor borgen er. Det siges at han byggede bjerges 20 meter højere – det er virkelig imponerende! Under borgen var der en gang som førte 20 meter ned, og på vejen ned var der en cisterne (et stort rum, hvor man opbevarede vand, så hvis Herodes blev angrebet, og hans fjender troede at de var ved at vinde, fordi de ikke havde mere vand, og dermed var ved at dø af tørst, så kunne de snyde fjenden, ved at have den her cisterne)

Da vi syntes de havde set det vi ville, kørte taxi chaufførende os ud til chek pointet, hvorefter vi skulle tagen en bus hjem. Deres chek point system er virkelig sindssygt sikkert! Vi blev tjekket flere gange, vi skulle vise pas og vores tasker skulle gennemlyses ligesom i lufthavnene – Jeg er virkelig glad for at jeg ikke arbejder i Betlehem og bor i Jerusalem, for det er da virkelig besværligt at komme frem og tilbage! Men vi kom helt igennem, og kom med bussen hjem! 

Så nærmer vi os Herodion. Det er det store bjerg..

På vej op, skulle vi da lige have en is J
Der var en fantastisk udsigt fra toppen!



Det var virkelig fascinerende! 
Nogle rester af bogen/paladset.
Vi fandt nogle kanonkugler af sten.. Eller vi ved ikke helt hvad det er, men det ligner kanonkugler J
Så er vi på vej ned igen.

Da vi kom hjem slappede vi af, og havde sabbat måltid sammen med seniorene om aftnen. Derefter var der lovsang, kaffe og en masse hygge! J





Ingen kommentarer:

Send en kommentar