Fredag d. 28/9

I dag startede jerusalemugen, og det betød at vi skulle stå klar til afgang fra joffihuset kl. 6.20, for at køre ud til en tankstation, hvor vi skulle mødes med discipelskole eleverne. Vi mødes med disciplene, og kørte videre i samlet flok, ud til Masada, som er et stort bjerg, 450 meter over det Dødehav. Toppen af bjerget er 650 meter lang og 300 meter bred, og her ligger resterne af de mægtige bygninger Herodes den store engang havde bygget. Men det var ikke bare en borg han havde bygget dengang. Der var ruiner efter 2 paladser, en synagoge og flere romerske bade, så det var ikke et sted Herodes havde bygget kun for at kunne forsvare sig, men et sted han fik bygget til hvis han blev nød til at flygte væk i en længere periode.

Det første vi skulle da vi kom til Masada, var at se en film om hvordan man mente det var blevet bygget, og hvordan man havde fundet det osv. Derefter skulle vi til det, som var grunden til at vi var der – Bjerget skulle bestiges! Vi fik at vide at man kunne gøre det på mellem 20 min og 45 min, alt efter hvor hurtig, og hvor god form man var. Derudover fik vi at vide at soldaterne her i Israel skal kunne løbe op af bjerget, på 15 min, med FULD oppakning – det er virkelig sindssygt at de kan! Nå, men vi begyndte at gå op ad. Der gik ikke særlig længe før at jeg fandt ud af, at det ville blive en virkelig hård tur! Efter ca. 10 min med en ret hård stigning og 40 graders varme, løb sveden af mig! Aldrig har jeg svedt så meget før! Det er uden tvivl den hårdeste tur jeg nogensinde har været på! Det at det var SÅ varmt, og at det gik SÅ meget opad, gjorde at jeg virkelig pressede mig selv alt hvad jeg kunne for at nå toppen, men da jeg så kom derop, var der også en fantastisk udsigt!

                                                 Så er vi klar til at begynde bestigningen!

                                                             Noget af udsigten.

Det er ren ørken, og helt ude kan man lige se det døde hav.

Turen nedad gik meget lettere, og da vi nåede bunden af bjerget igen, belønnede de fleste af os, os selv med noget lækkert fra McDonalds, som lå placeret lige ved foden af Masada. Turen på Masada var rigtig mange forskellige ting, også en af de ting jeg nu har gjort en gang, og aldrig gør igen!

Da vi kom ned, fik vi os en velfortjent is! J

Da alle var kommet ned igen, kørte vi mod det døde hav for at bade, og aldrig har jeg prøvet noget så mærkeligt som det! Det var så skørt at kunne gå ud i vandet, og blive ved med at gå og gå og gå, og så når man pludselig vipper med fødderne for at mærke bunden, så er den der ikke, og man finder ud af at man bare har gået i vandet.. Det er ikke rigtig til at forklare, men det var bare så sjovt at prøve! Det at kunne flyde, uden overhoved at prøve på det, at kunne sidde i vandet, og ikke behøve gøre noget for at holde sig selv oppe – Det var så skørt!

Velkommen til det døde hav – Stedet hvor man kan lidt af hvert!

Anna, en af disciplene, der lige ligger og læser lidt..!

Når jeg har hørt om nogen der har været ved det døde hav, så har de også prøvet en muddermaske, på hele kroppen, så det skulle Merethe og jeg da også prøve! Så vi købte en pakke hver, og gik i gang med at smøre os ind, og da vi var færdige havde vi en masse mudder til overs, men der var hurtig nogle af de andre der også gerne ville prøve, så det endte med at Merethe og jeg ikke havde mere mudder i vores poser, men til gengæld var vi heller ikke de eneste der så dumme ud, så det var fint J Da mudderet var tørret ind, gik vi igen ned i vandet og vaskede det af. Det var meget sjovt at prøve, men jeg følte nu ikke den store forandring på min hud, men det var en af de ting som bare skulle prøves! J

Så er der mudder! J

Der gik helt mode i det der mudder.. J

Da vi var færdige med at bade, hoppede vi ind i bussen, og kørte hjem til Jerusalem. Da vi kom frem stod den på indkvartering af disciplene og bad (21 mand om 2 bade – Det tog sin tid inden alle var igennem! J). Da vi alle var klar, var der sabbatsmåltid og derefter lovsang og andagt, og ellers hyggede vi os bare! Det har været en dejlig dag, med nogle dejlige mennesker! J

Lørdag d 29/9

I dag tog vi alle i fælles flok ned i den messianske menighed hvor vi kommer. Efter gudstjenesten tog vi hjem, pakkede en madkasse, og tog ned på promenaden og spiste middagsmad. Det var virkelig hyggeligt at spise middagsmad i det grønne. Da vi havde spist, tog alle disciplene ned i den gamle by, for at opleve stemningen dér. Det er den eneste gang i deres ophold at de er i Jerusalem, så derfor skal de nå at se og opleve så meget som de nu kan, i den lille uge de bor hos os. Da vi havde sendt disciplene afsted tog vi andre bare hjem og slappede af, jeg brugte eftermiddagen på at læse en god bog, og bare nyde at være til. Kl. 18.30 var det aftensmadstid, og efter aftensmad, var der stilletid. Disciplene er også van til stilletid, så det var noget vi alle nød! Efter stilletid sad vi bare og hyggede os i vores kære sofaer, og så pludselig, dryp, dryp, så regnede det! Ikke meget, bare lige nok til at vi kunne mære det og nok til at man kunne se det på fliserne! –Det var så skørt! Det er første gang jeg har oplevet at det har regnet mens jeg har været i Israel, så det var meget mærkeligt og lidt uvirkeligt, for det skal egentlig først begynde at regne i slutningen af november.. Men Jakob som er en af medarbejderne hernede, som efterhånden har boet i Israel i flere år, siger at der godt kan komme nogle små byger nu her i efteråret, så vi satser på at det passer! J

Så er der picnic på promenaden! J

Med udsigt over Jerusalem.

Søndag d. 30/9

I dag skulle vi så ind og se Davids byen. Vi lagde ud med at se en film om hvordan David erobrede byen (Jerusalem eller Zion) i år 1000 f.Kr., og Peter underviste os. Dernæst var vi nede at gå i en tunnel, som er fra ca. 700 år f.Kr. Tunellen blev gravet/lavet under kong Hizkija. Under og efter David, blev Jerusalem større og større, så for at beskytte sit folk, da Assyrerne kom for at angribe Jerusalem, byggede Hizkija (En konge efter David) en ny og stærkere bymur. Men byens vandforsyning var meget skrøbelig, så for at være sikker på at byen kunne blive ved med at få vand, gravede man en tunnel fra Siloas dam, som man byggede inde i byen, ud til Gihonkilden, så man kunne føre kildens vand ind i byen, så folket ikke skulle uden for bymuren, for at hente vand. Tunellen er ca. 370 meter i luftlinje, men pga. sving er den 533 meter lang at gå.

Så er vi på vej ned i tunnelen..

Fik jeg fortalt at der stadig er vand nede i tunnelen, og at det var ret koldt! J

Så kan vi se udgangen! J

Da vi kom ud af tunnelen satte vi os ved Siloasdam, hvor Peterb.la. fortalte beretningen med den blinde mand, som blev helbredt af Jesus, hvor Jesus befaler ham at vaske sig i Siloadammen (Joh. 9,1-7). Siloasdam var også der vandet blev samler, når det var løbet gennem tunellen.

 For at komme til sydmuren, som var næste stop, gik vi igennem en gammel kloak, som ikke bliver brugt mere, men som blev bygget af romerne for at lede vand ud af Jerusalem. Da vi kom ud på den anden side af kloarken, stod vi ved sydmuren, som også er den mur der hedder grædemuren, og som er det sidste der er tilbage fra templets tid. Vi gik videre mod tempeltrapperne, nogle af trapperne er fra Jesu tid, andre er nyere. Men måske har jeg gået på den samme sten, som Jesus har – Det er da ret vildt! Som en lille bonus info fortalte Peter at Neil Armstrong har sagt at han syntes det var vildere at gå på tempeltrapperne, hvor Jesus har gået, end han syntes det var at gå på månen..! En anden lille bonus info er at, man med vilje har gjort længden på trappetrinnene forskellig, så man ikke kan løbe op til muren, men at man bliver nød til at gå stille og roligt.

Så er der undervisning på The holy stairs 

Da dagens program var slut, tog en del af os til sjukken, for at købe frugt, herefter tog Merethe ind til den gamle by, for at få tiden til at gå. Vi var færdige med programmet ca. kl. 13.40, og Merethe og jeg skulle mødes med nogle stykker i den kirke hvor den danske kirke holder til, kl. 18, så i stedet for at skulle bruge en masse tid på transport, så valgte vi at blive inde i byen. Det var ret sjovt, for mens vi gik der og kiggede på alle de sjove ting der er, så kom der pludselig strømafbrydelse, så det var slet ikke til at se hvad der var inde i butikkerne, kun hvad de havde til at hænge ude i dagslyset. Men tideliger på dagen, da vi skulle igennem den der tunnel, havde vi fået at vide at vi skulle medbringe en lygte, for det var ret mørkt, så både Merethe og jeg havde vores pandelamper med os, så når vi så en butik vi gerne ville ind i, og ejerene så beklagede at de ikke havde noget lys, så hev vi vores pandelamper frem – Hvilket ejerne syntes var meget sjovt, og de sagde at det burde alle der kom til den gamle by have med, for der kommer vist ret ofte strømafbrydelser, så husk det, hvis du en dag skal til den gamle by i Jerusalem! J

Da klokken blev 18, var vi, Jakob (den danske præst), Chris (Kirke volontøren), Kristina (En fra Israelsmissionen), 2 piger som også er hernede med Ordet og Israel, men som vi ikke rigtig har haft noget med at gøre, da de næsten lige er kommet, og så Merethe og jeg, samlet, for at gøre klar til vores aftens gudstjenesten. Da gudstjenesten var færdig, og vi havde fået ryddet op, var jeg bare klar til at komme hjem! Det havde været en lang dag, og jeg følte mig bare brugt. Da vi stod og ventede på at blive henter af Peter i vores minibus, sagde Margrethe at der var en overraskelse når jeg kom hjem, og jeg tænke at måske vi skulle have noget lækkert aftenskaffe eller sådan noget, jeg har ikke lige opfanget at det var en overraskelse til MIG og ikke til alle.. Så da vi kom hjem, fik jeg at vide at jeg skulle gå op i køkkenet. Da jeg så kom derop så stod der en smuk buket blomster og et kort fra Thomas! Hvor blev jeg bare glad! J Jeg kunne slet ikke lade være med at smile! J Det har været en lang og lidt hård dag, men den sluttede med SKØN overraskelse!! J

                                                   Blomsterne fra Thomas! 

Mandag d. 1/10

Efter morgenmad og madpakkesmørring, stod dagen på ”Fra skærtorsdag til langfredag”, så vi startede i Nadversalen, hvor man mener Jesus holdte påskemåltid med sine disciple, og hvor man mener Jesus indstiftede nadveren. Det rum vi kom ind i, er ikke lige det rum hvor Jesus har siddet, det er et hus, ikke en kirke, men et hus, man har bygget ovenpå det sted. Det er første gang jeg er gået ind i noget, som er bygget fordi man mener Jesus har været, hvor jeg tænkte ”Var det dét?”, for der var virkelig ikke meget. Der var et træ og en Bønnebue som vender mod Mekka, som muslimerne har bygget.

Træet inde i Nadversalen.

Muslimernes Bønnebure. Grunden til at den er blevet bygget her er, at bygning, som symbolisere det sted Jesus indstiftede nadveren, er gået lidt frem og tilbage mellem muslimerne og jøderne.

Vi gik videre mod Getsemane have, og mens vi gik turen, som tog ca. 15 min, opfordrede Peter os til at gå den i stilhed, og tænke på hvad Jesus har snakket med sine disciple om, og hvad for nogle tanker der er gået gennem hoved på Jesus. Da vi var ca. 5 min fra haven, sad vi og fik noget undervisning af Peter.

Så går vi i stille samlet flok mod stedet hvor vi skal have undervisning.

Peter underviser om gravhaven, og fortæller om kirken.

Derefter gik vi op til haven, eller det sted hvor man mener haven har været, hvor der er nogle gamle træer, men Peter siger at det ikke er de træer der var der dengang, men ja, det gav lidt et billede af hvordan det kan have set ud. 

Gravhaven – nu med gange.. J

Der er også en kirke, som er bygget, fordi man tror man har fundet den sten Jesus græd ved, da han bad i haven. 

Kirken, som hedder De 12 nationers kirke, fordi der er 12 nationer der er gået sammen for at få den bygget.

Da vi havde set haven og kirken, gik vi Via Dolorosa (Smertens vej), til Gravkirken. Via Dolorosa er den vej man har bestemt at Jesus gik fra Ypperstepræsten Kaifa til Pilatus og vider til Herodes. Man ved det ikke er den rigtig vej, for det er blevet ændret så meget i gaderne i den gamle by, men man har bestemt en vej, for at vi skulle have mulighed for at gå ”turen” og mindes hvad der skete. Der er flere stationer undervejs, f.eks. der hvor Jesus falder med korset. Der er også nogle stationer som ikke står i biblen, f.eks. er der en station hvor der er bygget en kirke, fordi nogle mener (Mest katolikkerne) at det var der, Jesus så hans mor Maria. Det var fint nok at gå ruten, men når man ved det ikke var dér Jesus gik, og man ved at det bare er noget nogen har bestemt, for at have den rute, så syntes jeg lidt meningen går af det.

Billeder der viser hvilke stationer der er på Via Dolorosa.

Da vi kom til gravkirken blev jeg bare udenfor, for vi volontører har været i gravkirken før, og der var en del mennesker. Inden vi skulle videre til Hanegalskirken spiste vi frokost.

Undervisning og madpakker..

Hanegalskirken er bygget på et af de stedet, man mener ypperstepræsten Kaifas hus, kan have ligget, og som derfor også kan være det sted hvor Peter fornægtede Jesus 3 gange. En af grundene til at man mener der kan være her Kaifa boede, er at under kirken, og dermed under det sted hvor man mener Kaifas hus har lagt, har man lavet nogle udgravninger, og fundet nogle fangehuller, og det kunne være her Jesus overnattede mellem skærtorsdag og langfredag. Da vi havde set kirken, havde vi fri.

Så er vi ved kirken..

Sådan ser den ud indeni..

Jeg tog hjem, sammen med nogle af de andre, mens nogle af disciplene tog vider ned i byen. Da vi kom hjem, slappede vi af og hyggede os! Efter aftensmad og stilletid chillede vi i oasen J

Tirsdag d. 2/10

I dag var der 2 ting vi skulle. 1: I Gravhaven og 2: På Oliebjerget – Turen i dag hed ”Påskemorgen, Himmelfart og Jesu genkomst”. I Gravhaven blev vi vist rundt af Cesar (En som kommer i den samme menighed som vi gør, og som også er med når der er fodbold med menigheden). Jeg syntes det var meget nemmere, at forestille mig at det var her Jesus var blevet korsfæstet og begravet, men det var nok også fordi at der ikke er en kirke, men en have. Det første Cesar viste os var en bjerg/bakke, som ligner en hovedskal, man kan i hvert fald se antydninger af nogle øjne og en næse. Man kan ikke se munden længere, fordi der er nogen der har bygget en bus station op ad den, men Cesar have et billede som var blevet taget af den mand, som havde fundet stedet. Herefter gik vi vider til den grav, man mener Jesus kunne have lagt i. I mit hoved så er det mere sandsynligt at det var her i Gravhaven at Jesus er død og opstanden, men det er nok, igen, mest fordi jeg bedre kan forestille mig det. Da vi havde set graven, fandt vi en lille stille lund, hvor vi fik noget undervisning af Margrethe og hvor vi havde noget lovsang.

Cesar fortæller om hovedskalstedet..

Og her er så bjerget/bakke.

På vej ind til graven.

Skiltet på døren ind til graven!

Så er der undervisning af Margrethe og lovsang

Så var det tid til at se Oliebjerget. På vej op af Oliebjerget ligger Tårekirken. Tårekirken er formet som en dråbe, og er bygget fordi at der et sted i biblen står noget med at Jesus er på vej mod Jerusalem, og han græder over byen. Der er en meget fed detalje ved kirken, og det er at altertavlen er glas, så man kan se noget af Jerusalem – Det giver god mening, eftersom kirken er bygget fordi Jesus græd over byen, og at man dermed ser byen gennem Jesu tåre. Da vi havde set kirken, gik vi videre op af Oliebjerget.

Kirken udefra.

Altertavlen med udsigt til tempelpladsen.

Da vi kom til destinationen, så vi en fantastisk udsigt over Jerusalem, og fik noget mere underisning af Margrethe. Fra Oliebjerget kan man se 2 dale som ligger på hver deres side af Jerusalem, og som ligger mellem Oliebjerget og Jerusalem. Den dal der ligger lige fremme, når man ser det fra Oliebjerget hedder Kedron dalen og den der ligger på venstre side af Jerusalem, når man ser det fra Oliebjerget hedder Hennom dalem. I Hennom dalen ofrede mange Israelitiske konger deres egne børn til sol guden, og til andre afguder. Kedron dalen også kaldet Joshafats dal, er et symbol på Guds dom, og på Gus kongerige. Det var fantastisk at stå på dét bjerg hvor Jesus for til himmels, og ikke mindst at vide, at vi stod på dét bjerg, hvor han kommer til jorden igen. At kunne se den gyldne port, og prøve at forestille sig, hvordan det bliver når Jesus kommer igen, og skal gå mod den gyldne port – Det bliver en fantastisk dag! J

På vej op af Oliebjerget.

Den fantastiske udsigt fra Oliebjerget, ud over Jerusalem!

Da vi fik fri, tog vi ud og handle ind til ørkenturen, og herefter tog vi hjem, og gjorde os klar til at skulle afsted for at mødes med alle de andre nede i byen. Vi havde en hyggelig aften i byen, hvor vi var ude at spise og på vandpibebar (hvor der også var mulighed for at se fodbold). Alt i alt en dejlig dag! J

Så er der lækkert mad! –Mums! J

Onsdag. d. 3/10

 I dag startede vi på Tempelpladsen, eller det der engang var tempelpladsen, for i dag ligger der 2 moskéer, Al-Aksa og Klippemoskéen, som ligger der fordi muslimerne mener der var her, Muhammed for til himmels, og fik sin åbenbaring. Der var ikke sådan vildt meget at se på tempelpladsen, udover de 2 moskéer, fordi der overhoved ikke ser ud som dengang templet stod der. Men en ting der var ret fedt, var at man kunne komme ret tæt på den gyldne port, og så det at man ved at det var her templet var, det er ret fantastisk! Og det er også en af grundene til at mange jøder ikke vil op på tempelpladsen, fordi de er bange for at komme til at stå det sted, hvor det allerhelligste var, og dermed vanære Gud, og selv blive urene, men da vi var deroppe, var der også nogle jøder, men det sandsynligvis nogle af de jøder der ikke går vildt meget op i deres tro, men mere er jøde pga. traditioner.

Nej, det er ikke fordi der er koldt i Israel, men fordi man skal være dækket rigtig godt til, når man skal være på tempelpladsen!

Merethe, Elisabeth, Camilla, Tobias og jeg foran klippemoskéen.

Foran den gyldne port!

Efter vi havde været på tempelpladsen, tog vi til Yad Va Sham (Yad Va Sham betyder Med hånd og navn), Holocaust museet her i Israel. Det er den største mindepark og museum jeg nogensinde har set! Det var meget fascinerende at se det hele, men desværre lidt for museums-agtigt, til at jeg for alvor syntes det var spænende. Men det var fedt lavet, og bygget op så man først så noget om jøderne inden 2. verdenskrig, så så man under 2. verdenskrig, og til sidst efter krigen. Hvis man vil vide alt om hvordan det var at være jøde, så skal man bare tage på Yad Va Sham, for der tror jeg virkelig ALT står!

I mindeparken er der nogle forskellige folk, som har fået tildelt nogle træer, fordi de har gjort noget særligt for jøderne. Som det eneste land har Danmark fået er træ, fordi vi som nation besluttede ikke at udlever en eneste jøde.

En overlevende jøde fortæller om hvordan de blev transporteret og behandlet som dyr under Holocaust.

I en vogn som denne her, blev de presset over 100 mand ind i..

Da vi havde fri, tog vi på sjukke for at købe de sidste ting til ørkenturen, og da vi kom hjem begyndte vi at pakke til ørkenturen, og spiste aftensmad. Omkring kl. 20, kom der en mand, og fortalte om situationen her i Israel, og noget om Israels historie. Herefter fik vi kaffe, fik pakket lidt mere, og gik i seng.

Torsdag. 4/10, fredag d. 5/10 og lørdag d. 6/10

Efter morgenmad, madpakkesmørring og rengøring, så startede det – ØRKENTUREN!! J 3 dage i Negev ørknen, men bjerge og dale, en masse sten og sand, bål og alt hvad der ellers hører til! Vi kørte i en bus ud til stedet hvor vi skulle starte vores tur. Da vi kom til stedet, startede vi med at spise middagsmad (Min bestod af 2 sandwich), og så gik vi ellers derud ad. Det var virkelig hårdt at gå med en stor taske, i 40 graders varme, og så bare gå derud ad, både op ad og ned ad, men til gengæld var der mange flotte udsigter! J Da vi nåede vores lejrplads, og havde fået lagt liggeunderlag og soveposer på plads, og havde fået gjort klar til at tænde bål, kom der en dame, som Jakob og Ruben kendte fra en messiansk menighed, som også var på lejrpladsen, med menigheden, og sagde at vi ikke lige havde lagt vores lejr det smarteste sted, for lige der hvor vi havde lagt os, var der nogle der havde lagt natten før, og de havde haft besøg af nogle beduiner om natten, som havde stjålet alle deres værdigenstande. Damen fortalte at de i hendes lejr havde nattevagter på for en sikkerhedsskyld, så hvis vi havde lyst, så måtte vi gerne rygge tættere på dem, og så skulle deres nattevagt nok holde lidt øje med vores lejr også, det tilbud benyttede vi os af! J Da vi havde spist vores aftensmad (Min bestod af pastasalat og kylling), sad vi rundt om bålet og hyggede os. Kl. 20 gik vi over mod den anden lejr, hvor hende damen kom fra, for de havde nemlig inviteret os til lovsang og kristent samvær. Da vi kom derover sang vi nogle lovsange, og der var et par som fortalte deres vidnesbyrd om hvordan de havde mødt hinanden, hvordan de havde mærket Gud i deres liv, og hvad de lavede i Israel. Det var spænende at høre nogen fortælle så åbenhjerteligt om deres liv med Gud, og med hinanden. Herefter sang vi lidt igen, og så trissede vi over til os selv igen J Da vi skulle til at i seng, var der vildt mange stjerner! Det var fantastisk at ligge og kigge på!

Det var 3 fede dage i Guds natur! Ørknen er virkelig fascinerende, for et bjerg er ikke bare et bjerg, der er så mange forskellige slags, og størrelser! Men selvom det var mega fedt at prøve at bo i ørknen, så er jeg nu glad for at det var 3 dag, og 40 år som Israelitterne, for så var jeg nok blevet ret træt af det! J Da bussen kom for at køre os hjem igen, var vi alle klar til at hoppe i den, og ligge os til at sove, for i modsætning til i Jerusalem, så er det varmt i ørknen ligeså snart solen viser sig, dvs. at vi stod op omkring kl. halv 6 – 6, og så sad vi og hyggede om aftnen ved bålet, så der var vist ingen der havde fået sovet sådan vildt meget. Da vi kom til Jerusalem omkring kl. 15, kørte disciplene vider mod Tiberias, og vi andre gik i bad, fik noget aftensmad, hyggede lidt, og gik tideligt i seng! J

Se lige nogle stejle steder vi skulle gå ned..

Så er der pause!

Et kæmpe krater, midt ude i ørkenen!

Hvor er vi bare små, også i forhold til Guds natur!

Søndag d. 7/10

I dag stod den på undervisning ved Torben Matihesen, som har været her en gang før. Vi startede kl. 9 og sluttede kl. 12.30. Emnet var Johannes Åbenbaring, og da jeg hørte det tænkte jeg at det nok ville blive en hård morgen, men det var super spænende! Det var fedt at lære, at en bog som jeg nok syntes er en af de mest forvirrende og mærkelige bøger i biblen, faktisk kan give mening, og at det ikke bare er rent volapyk!

Efter undervisningen spiste vi middagsmad, og derefter stod den på blogskrivning, skypening og hygge! Så spiste vi aftensmad, havde stilletid og kl. 20 andagt. Efter andagten kom vi til at sidde og snakke om Ordet og Israels historie (Både Torben og Jakob har været med i rigtig lang tid, og ved nærmest alt hvad der er værd at vide om Ordet og Israel!), det var sjovt at høre dem fortælle historier fra dengang det hele startede op, osv. Herefter rykkede vi ud i oasen og hyggede videre! J